Stille

Stille visdom Stille strøm indeni Når alle svarene er givet Når erkendelsen er gjort

Verden er kold, fuld af hvid støj Kold og solrig Lyset kommer Håbet begynder Foråret begynder Lever allerede i små solgule blomster Snehvide vintergækker

Der er intet at gøre Kun at trække vejret Og lade livet komme

Stille viden Healer sårene indeni Og det lyserøde ar

Var der nogensinde et bryst, der hvor hjertet nu slår ubeskyttet og udæmpet?

Den stille vished krænger tilgivelsens suk ud af det vilde hjerte, der var så stædigt Tårerne der falder er sorgen over alt det, jeg ser i spejlet, nu jeg har et Tilgivelsen er for Tiggeren i mig Alt det smerte jeg selv forvoldte

Og endelig kan roen komme.